HIndbær-chokomuffins m/chokolade-creamcheese frosting

Hindbær-chokolade muffins m/chokolade-creamcheese frosting

HIndbær-chokoloade muffins m/choko-creamcheese frosting pyntet med Hunden Plet & Venner

Som en del af det store kagebord til lørdagens house warming var også en kær ven – hindbær-choko-muffins. Denne gang forklædt som en børnekage og  med en chokolade-creamcheese frosting. Jeg er selv virkelig glad for denne frosting, da den er tilpas chokolade-lækker, og samtidig ikke spor ‘sukkerkvalm’, da flødeosten giver en god syrlighed. Pynten med Hunden Plet er helt frivillig 🙂 Pynten er i øvrigt købt hos Magiske Minder, som jeg klart vil anbefale til at finde det rette tema til børnefødselsdage og andre festligheder. Der er virkelig meget godt at forelske sig i.

Hindbær-choko-muffins finder du opskriften på her.

Choko-creamcheese-frosting til ca. 20 muffins

  • 75 g blødt smør
  • 150-200 g flormelis (alt efter din søde tand)
  • 300 g stuetempereret flødeost (jeg bruger Philadelphia Original)
  • 100 g mørk chokolade, smeltet
  • 2 spsk god kakao (jeg bruger Valrhona)

Sådan gør du:

  1. Pisk smør og flormelis luftigt. Kom flødeost og kakao i og pisk grundigt igen
  2. Tilsæt til sidst den smeltede chokolade og pisk til du har en luftig og cremet frosting
  3. Kom i en sprøjtepose og læg på køl til du skal bruge den (tag evt. ud ca. 30 min. før, så den ikke er for hård at sprøjte på kagerne).
  4. Dekorer kagerne med frosting og lidt ekstra pynt, hvis du er til den slags – nydes afkølede

Skriv et svar