Her kommer et blogindlæg, som i virkeligheden intet har at gøre med kager eller opskrifter. Men det er alligevel på sin vis meget tro mod Min Mormors Kager og min egen Mormor, for det handler om rigtig mad, gode madvaner og børn. Here goes…
Jeg barsler lidt med en idé, og kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvad du synes om den. Det handler om madkurser og bagekurser for små børn. Altså helt små børn som i fra 2½ – 4 år ca.
Min grundfilosofi er, at børn er nysgerrige – også små børn. De spørger om alt, vil vide alt og have fingrene i alt. Og den nysgerrighed vil jeg gerne udnytte i køkkenet fra de er helt små. Rigtig mange af de mad- og bagekurser, der udbydes for børn i dag, starter fra børnene er ca. 8 år. Det forstår jeg såmænd godt, for så kan børnene deltage uden forældre og de kan selv en helt masse bare med lidt hjælp og vejledning. Men jeg postulerer, at det er for sent at fange dem, hvis børnenes nysgerrighed og interesse for god, rigtig mad skal passes, plejes og udvikles, så skal børnene med i køkkenet meget tidligere.
Jeg har selv to børn. En søn som lige er blevet tre år og en datter på ti måneder. De spiser alt. Min datter meget bogstaveligt, da sand, jord, sten, græs, hjemmesko og duploklodser sidestilles med spinat, vesterhavsost, laks, rugbrød, smør, kiwi etc. Min søn er af og til lidt forbeholden, men det glider altid ned til sidst, selv om der er klare favoritter imellem – som fx fetaost, fennikel og pølser.
Hvorfor? Måske fordi jeg bare er heldig med de børn, jeg har fået. Måske fordi de er med i køkkenet (mest den store) og ser maden blive til. Måske fordi de også selv har fingrene i maden – i bolledejen, småkagedejen og pandekagedejen. De er med til at bestemme, hvilke grøntsager vi skal putte op i juicemaskinen og hvor mange skåle salaten skal fordeles i. Uanset årsagen, så er jeg allermest glad for, at jeg har tålmodighed til at have dem med, og for at min mand ofte er den, som rydder op efter os 😉
Konkret i forhold til kurserne tænker jeg således:
Grundtemaet vil være at få flere grøntsager ind i hverdagen – gennem bagværk, juicer, varme retter og lækre snacks. For grøntsager kan jo bruges til så meget mere end revne gulerødder og agurker i stave… Og lur mig, om ikke de fleste familier bokser med at få børnene til at spise flere af de sunde, grønne sager.
På hverdage er primærmålgruppen store børn fra vuggestuen og/eller små børn fra børnehaven og deres pædagoger (4-6 børn og 1-2 pædagoger). Det kan være i vuggestuen/børnehaven/dagplejen, hjemme hos mig eller et helt tredje sted.
Er kurserne attraktive, vil der af og til blive weekendkurser målrettet forældre med børn.
Varighed ca. 1 times tid, da små børn ikke kan holde koncentrationen – uanset hvor nysgerrige de er. Så bager vi fx boller, vil det blive ‘tv-køkken’, så vi laver dejen sammen, og så har jeg en færdighævet dej, som vi bagefter former og bager.
Til sidst et par (samfundskritiske) ord om, hvorfor i alverden jeg overvejer at kaste mig ud i mad- og bagekurser for små børn…
Jeg bliver oprigtigt ked af det, når jeg ser små børn sidde og sutte i kolde, kogte pastaer. Jeg bliver ked af det, når jeg ser små børn, som er alt for tykke – uanset om jeg kender dem eller ej, og jeg bliver virkelig ked af det, når de store drenge i børnehaven ikke vil have de bananis (med chokoladeovertræk), min søn delte ud på sin fødselsdag, fordi der ikke var (nok) sukker i….
Det er en svær opgave at sørge for, at vores børn får god, sund og næringsrig mad hver dag. Hvad hvis vi får børnene til at hjælpe os? Hvad hvis vi kan skabe en pull-effekt frem for en push-effekt fx i forhold til grøntsager? Hvis børnene kom hjem og efterspurgte fennikel og oliven i deres salat, i stedet for at blive tvunget til at smage på noget nyt hver dag? Så får vi hjælp fra vores børn til at træffe de gode valg – ikke for dem, men sammen med dem. Og så lykkes vi meget bedre – både med de gode madvaner og med det, som alle, der er forældre, higer efter – samvær og hyggelige stunder med vores børn. Hvor vil jeg dog gerne være med til at gøre den forskel for dig og dine børn!
Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du tænker. Ville du komme sammen med dine børn i weekenden? Ville du ønske, dine børn gik i en af de institutioner, hvor pædagogerne tager afsted med børnene?
Kære svigerinde!
Jeg synes det lyder som alle tiders fantastiske idé 😀 Og med lidt hiv og stræk, så kan min lille trold vist godt komme med på sådan et kursus. Hun sidder omhyggeligt og putter klemmer, klodser og skidt fra gulvet i en skål og rører det hele sammen. Det har hun gjort siden hun kunne holde skeen. For det ser hun jeg gør! Nu er hun snart et år og jeg tænker ikke det varer længe før hun skal være lidt mere med. Hun vil jo gerne op og kigge hvad der sker, og som du selv er inde på, så skal vi ikke slå den nysgerrighed ned.
Hvis nogen på denne jord har tålmodighed til at have mere end en tunling med i køkkenet, så synes jeg det er fantastisk hvis de vil holde kursus for en hel flok af tumlinger.
Jeg ved fra min datters dagpleje, at al maden er skåret og smurt og det eneste ungerne skal, er at putte det i munden (medmindre de da ligefrem bliver fodret!!!). Det er synd og skam. De fleste dagplejebørn kan sagtens hjælpe med andet end at bære kopperne.
Knæk og bræk med projektet herfra
Det er jeg glad for, at du siger. Tak for at du gad skrive en kommentar:-) Jeg er nu – så småt – gået i gang med den videre planlægning bag sådan et projekt og tænker, at de første kurser vil løbe af stablen efter sommerferien, hvis alt går vel:-)
Fantastisk idé. Mon det blev til noget? 🙂
Hej Marie.
Det er stadig på tegnebrættet, og jeg vender jævnligt tilbage til det. Men tør nok ikke helt tage springet som selvstændig endnu. Derudover er der noget økonomi, som driller. For afholdes kurser i børnenes institutionstid, hvem skal så betale? Vi ved alle, at børneinstitutionsområdet ikke har meget at ‘rutte med’, og kan man tillade sig forældrebetaling i institutionstiden? Så betaler forældrene for at pædagogerne skal lave bestemte aktiviteter med børnene? Gør jeg det til min levevej, vil det være i dagtimer på hverdage, og der er børnene jo netop i institution. Og i weekender vil jeg jo også gerne være sammen med min egen familie.
Men lad mig høre, hvordan du tænker, det vil kunne lade sig gøre? Måske er jeg for begrænset i de muligheder, jeg ser?
Kh. Louise